Viser 1–138 af 143 resultater

Gin er for tiden en af de klart mest populære valg, når det kommer til spiritus – ikke bare i Danmark, men også i resten af verden. Foruden det obligatoriske enebær, så kan en gin få tilsat et hav af smagsingredienser. Der vil derfor uden tvivl være én der passer til dine smagsløg.

Det er ikke kun populært pga. dens, efter vores mening, fantastiske smag. Det er en meget alsidig spiritus, der kan nydes på utroligt mange måder. Den anvendes traditionelt i såkaldte aperitif-drinks, såsom den klassiske G&T, Dry Martini og Tom Collins. Men kan også brugere i sødere drinks og cocktails, såsom i en Bramble eller i den ekstremt populære Gin Hass. Derudover er der endnu en klassisker, der skal nævnes, Negroni, som de senere år igen er blevet en populær skikkelse. Den kan ofte kræve lidt tilvending da det er en krasbørstig fætter med ligedele af gin, Campari og Vermouth. Historien stammer helt tilbage fra 1600-tallet, hvor alkohol kombineret med enebær blev brugt, som et middel mod smerter. I dag vælger vi i stedet at nyde de mange lækre varianter

Hvad er gin?

Der er nogle helt specifikke krav før man kan kalde sin spiritus gin. Det er nemlig spiritus, som indeholder enebær og som har en alkoholprocent på minimum 37,5%. Herudover kan man tilføje smagsnuancer, som kaldes botanicals. Det er blandt andet de udvalgte botanicals, som definerer smagen. Navnet gin stammer fra det franske ord geniévre, som betyder enebær.

Gin kommer i mange varianter og vores sortiment er repræsenteret i langt de fleste af dem. Af varianter kan nævnes følgende:

Alkoholfri-, Dansk-, London Dry-, Navy Strength-, Old Tom-, Sloe-, og Økologisk gin.

Derudover er der flere mere uofficielle varianter som de senere år vinder godt ind på markedet. Blandt andet ginlikør, som er lavere i alkoholprocenten og glimmer gin der er super flotte at bruge i cocktails og drinks fordi det med glimmeret giver en flot finish – et populært valg til højtider og nytår eksempelvis. Også pink gin, som har fået tilføjet hindbær eller jordbær og dermed får en flot rød glød i farven, er ligeledes blevet et populært valg.

Den bedste gin

Vil du gerne finde den bedste gin? Det kan være svært at vide, hvilken der er bedst. Vi kan heller ikke give dig svaret. Det skyldes, at det udelukkende er en smagssag. Hvis du er i tvivl om, hvad du skal vælge, anbefaler vi at prøve en prisvindende gin. Vi har flere forskellige bud på en prisvindende gin, hvor vi blandt andet kan anbefale GINSTR, Elg Gin No. 1 og Glacier Gin. Se vores udvalg af prisvindende gin her.

Verdens bedste gin

Hvem vil ikke gerne have fingrene i verdens bedste gin? Spørger du os, så er der flere gode bud på, hvilken gin der bør løbe med den titel – men som med alt andet, så handler det om smag og behag. 

Gin er en kompleks størrelse, som smager forskelligt, alt efter hvor i verden og af hvem den produceres. Der er stor forskel på, om en gin bygger på råvarer og traditioner fra Italien, Tyskland eller Danmark. Fælles for de gins du finder i vores udvalg er, at de er produceret med respekt for de lokale råvarer og kvaliteten af dem. Det skaber I vores verden de bedste gins.  

Vi har også flere bud på en prisvindende udgave, hvor vi blandt andet kan anbefale GINSTR og Glacier Gin. Følg med i udviklingen og find udvalget af prisvindende gins her.

Den perfekte kombination af gin, mixer og garnish

Den perfekte drink eller cocktail skal findes i balancen mellem gin, mixer og garnish. Derfor er det vigtigt, at du vælger din mixer og garnish med samme omhu. 

Det oplagte og klassiske valg af mixer til gin er en god tonic, og hertil kan du også vælge en garnish, som giver noget ekstra rent visuelt og smagsmæssigt. I vores udvalg af mixere finder du blandt andet ginministrenes favoritter, når det gælder tonic. Tonic findes i et hav af variationer – både den helt klassiske med lækre citrusaromaer og bitterhed fra kininen, men også sødere eller mere krydrede varianter. 

I udvalget af garnish finder du blandt andet tørrede frugter, såsom enebær, der kan komplementere din gin. Smid de tørrede frugter i et glas med isterninger, fyld gin i glasset og slyng det godt rundt. I denne “process” frigives olier og aromaer fra frugten.

Drinks, cocktails og mocktails med gin

Gin er en alsidig spiritus, der er velegnet til et hav af forskellige drinks og cocktails. Ved at tilføje forskellige ingredienser, der går godt til den obligatoriske smag af enebær, kan vi skabe nye, spændende smagsoplevelser. 

En klassiker, som enhver ginentusiast hylder, er en god G&T. Alt efter hvilken gin, tonic og eventuel garnish, du vælger, vil smagen af drinken variere. Der findes både mere eller mindre bitre, sødlige og frugtige tonics, som er lavet til at komplementere de underliggende smage fra ginens botanicals.  

Foruden G&T så kan du også mixe et væld af andre drinks og cocktails – heriblandt Tom Collins, Bramble, Gin Hass, Negroni og forskellige varianter af Mules. Vi har samlet nogle af vores favoritopskrifter på drinks her.

Spørg en ginminister til råds

Gin er en hel videnskab i sig selv og for nogle af os en stor passion, der er noget helt særligt. Deler du allerede vores begejstring for eller har du lyst til at blive klogere på den smagfulde spiritus, så er vi ikke langt væk. Vi er altid klar på en gin-snak og kommer gerne med anbefalinger til, hvordan du mixer en lækker aperitif eller kombinerer den rette tonic med din favoritgin. Vi kan også pege dig i retningen af en ny variant, hvis du har lyst til at udfordre dig selv og udvide din ginhorisont.

Vi er at finde på email eller i chatten som fremgår nede i hjørnet på alle sider, hvor vi stræber efter at svare så hurtigt vi kan og ofte i løbet af få minutter.