Gin Guidens London Dry Gin
En gin der er skabt i samarbejde med medlemmerne af Facebook-gruppen Gin Guiden og The Hope Distillery. Det er en klassisk, velafbalanceret gin med en frisk og aromatisk smagsprofil. Den byder på noter af frisk appelsin, aromatisk rosmarin og en varm krydret afslutning fra ingefær og paradisfrø. Resultatet er en blød og elegant gin med et strejf af sommer og Middelhavet – perfekt til en Gin & Tonic med Mediterranean Tonic, appelsin og en kvist rosmarin.
Værd at vide om produktet 👌
Produkttype
Alkoholprocent
Flaskestørrelse

Smagsnoter
Land
Gin Guiden
Gin Guiden er et engageret fællesskab for gin- og tonicentusiaster med mere end 5.000 medlemmer, hvor passionen for den perfekte G&T er omdrejningspunktet. Gruppen fungerer som et samlingssted, hvor medlemmer deler smagsoplevelser, opskrifter, anmeldelser og inspiration samt hjælper hinanden med alt inden for gin, tonic og cocktails.
I begyndelsen af 2025 besluttede nogle af gruppens ophavsfolk, Jesper og Winnie, at skabe en gin helt på medlemmernes præmisser. Gennem afstemninger var fællesskabet med til at vælge både botanicals og flaskens label, mens den prisvindende Master Distiller Steen Lerche-Jensen fra The Hope Distillery i Estland stod for at omsætte idéerne til to færdige gins: en London Dry Gin og en Navy Strength Gin. Efter den positive modtagelse er der senere hen lavet flere batches af begge varianter.
Botanicals og smagsprofil
Denne London Dry Gin er destilleret med klassiske botanicals som enebær, koriander, angelikarod og orrisrod, suppleret af appelsinskal, havtorn, rosmarin, paradisfrø, blomme, ingefær, citrongræs og hyldeblomst. Smagsprofilen er blød og velafbalanceret med en let sødme fra appelsin og blomme, som efterfølges af friske enebærnoter og aromatisk rosmarin. Havtorn og hyldeblomst tilfører frugtige og florale nuancer, mens ingefær og paradisfrø afrunder med en behagelig, krydret varme. Resultatet er en frisk og harmonisk gin med elegante middelhavsinspirerede noter og en lang, blød eftersmag.
The Hope Distillery
The Hope Distillery blev grundlagt af danske Steen Lerche-Jensen, hvis passion for gin begyndte under et ophold i London i 1997. Gennem mange års rejser og ophold i en række lande udviklede interessen sig til en fascination af gin og dens mange udtryk. Drømmen om at skabe sin egen gin førte til en Master Distiller-uddannelse i London og etableringen af The Hope Distillery, hvor erfaring, håndværk og kærlighed til gin danner grundlaget for Gindome-serien. Hver gin er inspireret af legender og fortællinger og skabt med ambitionen om at forene historiefortælling med kompromisløs kvalitet.
I dag er flere fra Gindome-serien anerkendt af priser der giver genlyd - Steen er en mand der kan sit kram!