Historien om Edelwhite Gin
Botanicals
Den fuldstændig magiske og naturligvis prisvindende Edelwhite Gin med 42% alkohol. En unik London Dry Gin i en kompleks, men raffineret og frisk sammensætning af citrus, urter, blomster og krydderier. Skønheden fra Entlebuch-regionen i Schweiz kommer i en elegant klar glasflaske.

Historien startede officielt i 2017 hvor Edelwhite Gin, en håndlavet London Dry Gin fra start til slut, kom til verden. Den indeholder blandt andet den ikoniske Edelweiss-blomst, der repræsenterer den schweiziske alpeånd. Ginnen er skabt med udtræk af medicinske urter fra de barske schweiziske bjerge og dale. Destillationen foregår i kobberkedler under ledelse af Barb Grossenbacher, som driver sit destilleri i den smukke og autentiske Entlebuch-region. Foruden alle de lokale råvarer bruger hun naturligvis også lokalt krystalklart kildevand – et ægte schweizisk produkt.
I 2021 modtog Barb en investering i det vi herhjemme kender som “Løvens Hule”. Sammen med sin investor, sin pensionerede mand og sin svigersøn, vokser virksomheden sig stille og roligt større og større.
Edelwhite Gin er lavet med 27 forskellige botanicals (ingredienser). 14 af dem stammer fra marker, enge, moser og bjerge i Entlebuch-regionen. De urter, som Barb ikke selv kan finde eller dyrke, køber hun gennem “Genossenschaft Entlebucher Kräuter”, en organisation, der sikrer regional oprindelse. Dette giver lokale landbrug en ekstra indtægtskilde.
De resterende 13 botanicals er også nøje udvalgt for deres høje kvalitet og økologiske oprindelse. Formålet er at sikre fuld sporbarhed af alle anvendte planter.
Barb og Edelwhite Gin kom for alvor på verdenskortet i 2019 da de hjemtog Gin & Tonic trofæet ved det anerkendte og mere end 50 år gamle award show, International Wine & Spirits Competition (IWSC). Trofæet betyder at Edelwhite Gin fik hæderen som værende “Verdens bedste gin, til en gin & tonic”.
Foruden trofæet vandt den også en guldmedalje i kategorien Gin & Double Dutch Tonic og en bronze medalje i kategorien London Dry Gin. Så var retningen ligesom sat og de foregående år ved selv samme award show havde Edelwhite Gin også gjort sig bemærket med både sølv og bronze medaljer.
Siden starten i 2017 er Edelwhite Gin blevet anerkendt ikke mindre end 28 gange. Hvis du er nysgerrig på hvilken hæder, så læs mere her.
Tilmeld dig og modtag små meddelelser om gin, dråber af viden, udvalgte nyheder og eksklusive tilbud – kun for modtagere af Ministeriets post.
Vi tester pt. vores nye prisrobot på udvalgte varer 🤖 Det er din garanti for en altid skarp og relevant pris!
Carl Lunds Vej 17
5000 Odense C
Afhentningstider
Mandag-Fredag: 17:00 - 19:00
Lørdag: 10:00 - 13:00
Søndag: Lukket
Lukket
Lukker kl. 19:00
Lukker kl. 19:00
Lukker kl. 19:00
Lukker kl. 19:00
Lukker kl. 19:00
Lukker kl. 13:00