Viser alle 2 resultater

Historien om Tonic vand

Tonic vand er en bitter drik og dermed den klart mest foretrukne mixer til din gin. Opfundet i britiske kolonier i Indien, hvor den blev brugt som hjælp mod malaria.

Kininen, som er i tonic vand, har en forebyggende virkning mod malaria og dæmper den høje feber som sygdommen medfører. Dermed blev tonic en del af overlevelsen i kolonierne. Kininen i sig selv var meget svær at få ned, hvorfor danskvand og sukker blev blandet sammen. I dag er indholdet af kinin langt lavere, men man fornemmer stadig bitterheden, som netop er grundstenen for det perfekte match til din gin og i en helt klassisk G&T.

I midten af 1800-tallet blev den første tonic kommerciel og derfra er resten historie.

Før i tiden havde Schweppes nærmest monopol på tonic water i Danmark, men i de senere år er både europæiske og skandinaviske mærker tordnet frem. De mest velkendte er blandt andet Fever-Tree, Thomas Henry, Fentimans, Franklin & Sons og Double Dutch, der alle laver mange forskellige udgaver af tonic. Derudover tilbyder vi et billigt alternativ fra danske Albani.

Som nævnt herover findes de i dag i mange forskellige varianter, herunder smagsvarianter. De findes også i mere milde udgaver, hvor kininen er nedtonet for at blødgøre endnu mere. Det kan derfor være en lille videnskab eller måske helt uoverskueligt, for nogen, at vælge en tonic til din gin. Ligesom med garnish, så er det vigtigt at finde en tonic, som komplementerer din gin på bedste vis. Under hver gin her på shoppen har vi derfor givet vores anbefalinger til det perfekte match. Skulle du alligevel være i tvivl så er du altid velkommen til at række ud efter en anbefaling eller en løs snak herom.

Mangler du inspiration til en god drinksopskrift til en gin og tonic, så besøg vores sektion her på siden og find de helt rette match, blandingsforhold og garnish til din næste drink.